Skip to main content

Hvornår skal man undervognsbehandle sin bil?

Det er vigtigt, at du får undervognsbehandlet og rustbeskyttet din bil så hurtigt som muligt. Det danske vejr er særdeles ubarmhjertigt, og da de fleste biler ikke er produceret til det danske klima, er det en god idé at få foretaget en tidlig rustbeskyttelse.

Rusten lever nemlig i bedste velgående på årets regnfulde dage, hvor blæst og vejsalt i vintermånederne er med til at gøre din bil sårbar for rustangreb.

Rustbeskyttelsen er vigtig for, at du og din familie kan føle jer trygge i bilen hele året rundt. Rust kan nemlig sætte sig i både bremser og styretøj, og det kan altså ende galt på vejene.

Derfor anbefaler SUVO at få foretaget en rustbeskyttelse så hurtigt som muligt og gerne, når din bil er kommet direkte fra fabrikken.

SUVO-garanti på undervognsbehandling

Det er dog anderledes svært at forudse, hvor ofte din bil skal undervognsbehandles efter den første indledende rustbeskyttelse. Både dit kørselsmønster, klimaet og bilens alder, hvis den er købt brugt, kan have betydning for, hvornår og hvor ofte din bil skal til en undervognsbehandling.

Kører du eksempelvis meget og især i vintermånederne, hvor der er meget sne og salt, så vil din bil have brug for hyppigere undervognsbehandlinger.

Det kan derfor være vigtigt at køre din bil forbi et af SUVO’s mange landsdækkende værksteder, hvor dygtige, erfarne og kompetente medarbejdere altid står klar til at rådgive og give din bil en rustbehandling, hvis det kræves.

Hvis bilen er en del af SUVO’s garantiordning, så er der forskellige tidspunkter for bilens genbehandling. Fra den 1. september 2017 har biler med en alder på 0-12 måneder, som er en del af SUVO’s garantiordning, skullet til genbehandling hvert tredje år.

Biler, der er over et år gammel, skal til genbehandling hvert andet år. Garantien er kun gældende, hvis ejeren af bilen kan fremvise et gyldigt garantikort.

SUVO’s garantiordning er en helt unik garanti på undervognsbehandling og faktisk også Danmarks længste af sin slags. I helt op til 99 år kan din bil være sikker.

Den lange garanti er et resultat af erfaring og udvikling i rigtig mange år af vores dygtige og topprofessionelle fagfolk, der har en hel del praktisk værkstedserfaring.

Du kan derfor med garantien gøre dit for at undgå uvelkomne rustangreb og hyppige undervognsbehandlinger. Din bils alder afgør, hvor mange år garantien gælder:

  • 0–1 år: 99 års SUVO-garanti fra første registreringsdato
  • 1–2 år: 17 års SUVO-garanti fra første registreringsdato
  • 2–3 år: 16 års SUVO-garanti fra første registreringsdato
  • 3–7 år: 12 års SUVO-garanti fra første registreringsdato

Det er derfor en fordel for din bils levetid, hvis du får foretaget en undervognsbehandling hurtigst muligt efter købet af din bil.

Back to top