Holdbarheden af din rustbeskyttelse afhænger af flere ting.
Bl.a. har dit kørselsmønster en del at skulle have sagt. Kører du f.eks. 20.000 km om året, vil du opleve, at din rustbeskyttelse trænger til at blive frisket op tidligere, end hvis du kører 5.000 km om året. Det skyldes, at bilen og undervognen udsættes for mere salt, snavs, regn og fugt, jo mere bilen anvendes.
Som udgangspunkt anbefaler vi altid, at din bil behandles hver 2. eller 3. år.
Hvis bilen er en del af SUVO-garantien skal den overholde behandlingsinterval jf. garantibestemmelserne. Tidspunktet for behandlingerne må højst afvige en måned.